Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Menneske, men som paavirket af et vist Gud-
dommeligt (Jetov te &v adrw drxapye:).
Det var med Homer vi begyndte for at vise
Ordet Nemesis brugt fra Årilds Tid i Betydningen
Samvittighed, og vi have seet dette som Grundlag
i den følgende Mangfoldighed eller Nuancering.
Til Homer vende vi tilbage for at forklare et Ord,
der for lidt siden gled ind om Nemesis som den
sælsomme. Meningen hermed vil ved nærmere
Eftersyn findes nær beslægtet med Pindars og
Platos senere Brug af Nemesis som Orden:
Der er en berømt eller utallige Gange omtalt
Scene i Iliaden, 3dje Sang, hvor der fra troisk
Side gjøres det forstandige, nøgterne Tilbud, at
Ålexandros (Paris), Helenes Bortfører, og Menelaos,
hendes Ægtefælle, skulle gaa i Tvekamp, og at
hun skal tilhøre Sejrherren. Under Vaabenstil-
standen, som i den Anledning sluttes, iler Helene
op påa Stadens Mur for med Længsel og Anger
at se ned paa sine Landsmænd, og det er, medens
hun skrider frem mod den skæiske Port, at Folkets
bedagede Høvdinge, som ere samlede der, be-
undrende udbryde: At Troere og Grækere slaaes
om hende, er sandelig od veusøtg, ikke Nemesis.
"Hvad er da Nemesis, siden Ikke-Nemesis saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
