Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
rakteren vil findes Noget, som staaer i Vejen, at
der er «sørget for, at Træerne ikke voxe ind i
Himlen». Hvis nu Nemesis er Symbol paa eller
Personliggjørelse af denne sættende og satte Orden,
saa bliver hun en tragisk hindrende Magt, og man
udtaler dette med større eller mindre Tydelighed,
ligesom selve Ordet påovog ikke blot betyder Mis-
undelse, men ogsaa Hindring. Saaledes ytrer Pau-
sanias (VII, 19), at alle Elskende ere under Ne-
mesis, eftersom de have opnaaet Livets største
Lykke. Er Meningen den, at Kjærlighedens lige-
som hele Livets Lykke ifølge Ordenen er af forbi-
gaaende Art, at den Ene altid skal miste den
Anden levende eller død, og at den store Lykke
derfor bøder saa haardt, eller lægger Forfatteren
denne Tingenes Orden ind i Gudinden som hendes
personlige Misundelse overfor de Lykkelige? Over-
gangen fra det Ene til det Andet kan lettelig ske,
naar man personificerer Stemninger og Følelser.
Den sidstnævnte Tydning ligger nærmest for hos
Plutarkh. I sin Biografi af Kleomenes gjør han
(16de Kap.) opmærksom paa, hvorledes Åratos, der
var en saa betydelig Personlighed, dog af Had til
den ædle Kleomenes og især af Vrede over, at
denne havde i sin Fædrenestad gjenoprettet Ly-
kurgs Lov, slog sig til Makedoneren Antigonos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
