Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Udbrud som Plutarkhs krænkede ingen Vedtægt og
passede til Tiden. Men de store Sind holdt Troen
påa god Orden højt. Man har de bekjendte Steder
hos Plato og Aristoteles, at «Misundelse sidder
ikke i Gudernes Kor», og «Digterne have løjet
meget i den Henseende». Og de store Sind have
jo ikke skabt sig selv; de staa som Træer med
Rødder vidt ude i Fortiden.
Om ikke til de Store, saa til de Betydelige
hører Herodot, og hos ham findes en egen Brug
af Ordet Nemesis, der, som alt berørt i det Fore-
gaaende, har faaet megen Indilydelse paa Skolernes
Opfattelse af Navnet. Det er i liste Bog, Kap. 34,
hvor ikke Gudinden Nemesis, men Ordet venedig
nævnes, Den kloge Krøsos har, da Solon besøgte
ham, givet efter for sin Forfængelighed og despo-
tiske Indbildskhed og vil ansees for det højeste,
lykkeligste Menneske. «Derfor paakom der ham,
som der menes, en venedtg peradn éx deou.… Dette
findes f. Ex. hos Lange oversat ved: «Die råchenden
Gåtter verhångten schweres Unglåck aber den
Kråsos». Men det staaer der ikke. Der staaer i
ordret Oversættelse ikke Andet end, at der kom
en stor veueøg fra Guden. Hvori bestod den?
Deri, at Kråsos næst Tabet af sin Søn oplevede
at blive slaaet af Kyros, gjort til Fange, bragt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
