Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
til hende, før de droge i Krig. Men de havde en
skarp Sans for, at Nemesis hverken betød Haabs
Opfyldelse eller Lykke af almindelig Art, men et
Herskende, der ubøjelig fordrede, at man skulde
gjøre sig Lykken værdig. Derfor mente de jo
ogsaa, som vi foran saa hos Gyraldi, at Nemesis
var en Magt, der herigtigede Skjæbne og Tilfælde
og laa i Tingenes første Spirer, og endvidere en
Renhedsmagt, som Samfundet kunde ty til og finde
Værn hos imod letfærdig Tale, onde Ord og Be-
- sværgelser. Nemesis-Ideen passede overhoved
godt til det romerske Sind, der oprindelig var
mere plumpt-ærligt, mindre snildt og sofistisk an-
lagt end det græske, og man kunde have Lov
til at sige, at Romerne verdenshistorisk op-
toge Ideen, hvor Grækerne svigtede den eller vare
blevne for slappe til den. Men saa havde de paa
den anden Side en religiøs Formalisme, der ikke
lader sig forene med Tro paa «den Forskende»,
og under Gjennemførelsen af den Opgave, som deres
Styrke stillede dem, at erobre Verden, og under
Fristelsen, der fulgte med, til at sidde som Herrer
over al Jordens Rigdom og Vellyst, sank ogsaa
de sammen i Blod og Dynd.
Noget betydende Nyt om Nemesis, en Ud-
vikling afJdeen, kunne vi altsaa ikke vente at finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
