Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
gud, hvormed ikke mentes en underordnet, læd-
skende Magt, men den Skjulte, i Urvældet Boende.
Fra Mimers Brønd i den nordiske Gudelære vide
vi da ogsaa, at en mythologisk Brønd er dybere
end noget Gravet.
En anden Hieroglyf til at betegne ham var
HD, Seilet, der udtaltes ’Nef eller "Nif og betød
ligesom "Ni: Pust, Bevægelse. Dette Ord ’Nef,
Nif, spiller ogsaa en Rolle i det senere Hebraiske
og navnlig i Bibelens Beretning om Menneskets
Skabelse ved Guds Aande. Enhver, der i Sko-
len har lært noget Hebraisk, véd, hvorledes
«Nif» ligger i Ordene: vajipar beapau nischmat
khajim, «og indblæste i hans Næsebor Livets
Aande», eller mere ordret: Og indaandede i hans
Aandehuller Livets Sjæl eller Aand. — Til at ud-
trykke Tanken «inspirere», «give Aand», havde
Ægypterne en Hieroglyf bestaaende af en Fugl
(Aanden) og en Næse.
En tredje Hieroglyf, der betegnede Num, var
é, udtalt Ba eller Bha eller Vha, Varme, og
med tilføjet &: varmt Liv, Sjæl. Ligesom Jø-
derne antage tre Slags Sjæl: Ruakh, det almindelige
Livsprincip, Nefesh, Sjælen, som er i Blodet, og Ne-
schama, den bevidste, ansvarlige Sjæl, saaledes mente
Ægypterne, at Menneskets aandige Natur var delt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
