Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
grublende Tanke, at Menneskeaanden ikke formaaer
at se Gud og Verden, Kraft og Stof, adskilte, men
heller ikke som Et, og i sin Søgen kommer til at
staa overfor Mysteriet.
Verdensmysteriet er da, hvorledes disse To
skilles og komme sammen igjen.
De skilles derved, at den bevægelsesløse Sam-
væren i Evigheden ophører, og at ’Num giver
Verden fra sig, sætter den ud i Tid.
Herhen hører da det Billede, vi sætte næst:
Verden fremgaaer som Æg af "Nums Mund, og inden i
Ægget er det Levende, hin Khepr eller Skhepr, den
skabende, formende Naturmagt. Billedet maa selv-
følgelig tages rent symbolsk. Ægget er i hele Sym-
boliken: Barn, Værk af, Virkning. At Verdensægget
fremgaaer af ’Nums Mund, vil sige: Han talte, og
Verden blev til, den blev skabt ved hans Ord. At
det indeholder Liv af hans Pust, behøver ikke at
forklares. Men Ordet, hvormed han talte, blev i
den ægyptiske Religionssymbolik til en særlig Guds-
magt, ’Nums Gjerning eller Søn, der er ligesom
hans Sjæl, hans egenlige Akhu. Billedet sees
ligefrem taget fra Mennesket: Et Menneske taler,
og den Fornuft, som frembringer Ordet og er i
Ordet, er ham selv og dog tillige noget Andet,
Aanden i ham. Paa den Maade blev der logisk
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
