Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
vis berørt i det Foregaaende, voxede Billedverdenen
frem med saa tropisk Magt, at det Ideelle blev
skjult og kun blinkede gaadefuldt fra Lund eller
Tempel ud til Folket, og saa slog den sanselige
Religiøsitet ydermere ud i det Sælsomme og Hæs-
lige, Dyrtilbedelsen. Man kan nogenlunde gjøre
sig det begribeligt, naar man husker, at Gude-
billederne i Regelen ikke vare Menneskeskikkelser
løftede op i Skjønhedens Idealitet — hvad de bleve
hos Grækerne —, men blot skulde være Hiero-
glyfer, Tegn, hvori det Usynlige forsøgtes udtrykt,
og at Folket ved at se f. Ex. Vædderhovedet som
Tegn paa Magt og Fuglen som Tegn paa Aand
kunde, ligesom angst for at løfte Tanke og Blik
til selve Guddommen, vende sin Tilbedelse til
Vædder og Fugl. Man kan ogsaa psykologisk for-
staa, at baade Præster og Folk kunde ved Betragt-
ning af Dyrlivets Naivitet deri se eller gjætte et
mere umiddelbart Udtryk af den guddommelige
Natur end ofte i selve Mennesket som hindret af
sin beregnende Forstand. Man kan endelig som
Undskyldning anføre, at den egenlige Dyrtilbedelse
er — som paavist f. Ex. af Bunsen i Urkunden-
buch, Pg. 10 — bleven indført sydfra i Kong Ka-
jekho’s Tid. Men den var, og vi have en karak-
teristisk Udtalelse af Helleneren Plutarkh, «Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
