Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Isis og Osiris», Kap. 71, hvor han fremhæver, at
denne Tilbedelse gjorde stor Skade, idet den «førte
de Svage og Enfoldige til fuldstændig Overtro,
medens de mere Stærke i Aanden faldt ud i Van-
tro og sanseligt Liv». i
Men saa synes det igjen, at ægyptiske Præster,
der ved Rigets og Nationens Undergang bredte
sig ud i den romerske Verden, lode Dyrtilbedelsen
falde eller ikke kunde tage den ret med, og at de
da paa mere uhindret Maåde bleve Bærere af den
ægyptiske Inderlighed og derved bearbejdede Jorden
for Inderlighedsreligionen, der kom i Friskhed og
Nyhedsskikkelse fra Judæa over Bom. Et mærk-
værdigt Exempel nerpaa have vi i Appuleius’
«Gyldne Æsel», hvor en Procession og et Kjær-
lighedens Underværk skildres paa en saadan Maade,
at- det er, som om vi læste en Beretning fra Neapel
eller Messina i vore Dage.
Men der var ydermere en Maade, hvorpaa
selve de store ægyptiske Ideer sees at være blevne
vendte til Skade, til Liv-Svækkelse, nemlig ved
Udødelighedslæren. Nationen blev i Oldtiden, som
vi se f Ex. af Diodor I. 93, højlig prist, fordi den”
først af alle Mennesker havde grebet, fastholdt og
udviklet Troen paa den personlige Udødelighed.
Men ved Kastevæsnet, der efterhaanden opstod af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
