Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
almindelig æsthetisk Produktion, maa det hen-
regnes til Verdens første musikalske Drama, lige-
som de berømte «Mysterier» vistnok kunne kaldes
de første Pantomimer; thi det fremgaaer f. Ex.
tydelig af Herodot (II. 125), at han ikke kunde
Ægyptisk, men maatte benytte .Tolke — og af
hans mange Fejltagelser kan sees, hvor ukyndige
i ægyptisk Videnskab disse græske Tolke eller
Lejetjenere vare —; men desuagtet blev han, som
han flere Steder antyder, optaget i Mysterierne og
var tilstede ved dertil hørende Fester, hvoraf den
Slutning synes at fremgaa, at det var levende
Billeder, mystiske tableaux af Gudernes Liv, der
førtes forbi, rimeligvis under Musik og Sang.
Endog uden at forstaa Sangen kunde man nogen-
lunde gribe Mysteriets Indhold, ligesom man —
Sammenligningen være tilladt — i Reglen kan for-
staa en moderne Ballet uden dens «Program».
Det er vel muligt, at selve det græske Drama kan
have faaet en Impuls af deslige «Mysterier»; men
derved henledes ogsaa Tanken paa Forskjelligheden
i de to Kulturer. Som det græske Drama, endog
naar det lod Guderne optræde, holdt det Menneske-
lige fast for Øje som det Centrale, vendte over-
hoved det græske Sind sig til Livet med dets
ideelle og virkelige Aktion, hvorimod Old-Ægyp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
