Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
vil «leve længe i Landet», men hvor det ogsaa
skeer, at Synden bliver tilstede «som Skade i
Huset og i Slægtén».
Men Ålt dette forhindrer ikke, at vi jo i det
ægyptiske Døds-Ritual have noget overordenlig
Skjønt. Det indeholdes i første Afdeling af «De
Dødes Bog», hvoraf vi nu have flere Oversættelser,
men især en udmærket kritisk Tydning af Deveria
(i Zeitschrift 1870, Pg. 57 og flg.). Ligfølget for-
udsætter, at den Afdøde er gaaet ind til Salig-
heden, og at han da, idet han seer Lyset, Gud-
dommen, istemmer en Triumfsang; men det er
ikke hans egen Digtning: Guddommen Khut, Sam-
fundets skuende Fornuft, har lært ham den. Paa
Sjælens Vegne synger Præsten, Khuts Repræsen-
tant, Strofer af Sjælens Sang. Ligfølget svarer
med Strofer, hvori det ønsker Sjælen Held paa dens
Flugt og tillige indlægger sin Forbøn for den:
«0, Hesir (Dommeren), lad den Afdøde formedelst
disse vore Ord naa til Din Bolig!» — i hvilken Ud-
talelse den Tanke ligger, at en Sjæls Salighed er
afhængig af, hvad de Efterlevende medgive den
som Dom. Under skiftende Strofer mellem Menig-
heden og deu stigende Sjæl svinger den sig ind
til det Sidste.
Hvis man vil bedømme dette endog blot som
15"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
