Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Men dette kunde stille sig for Fantasien og
udvikle sig paa to Maader: Enten indeholdt det
beaandede Vand fra Evigheden af Aanden i sig,
var selv baade Kraften og Stoffet, eller det var et
Sideordnet, formælet med Ur-Guden. Vort eget
Sprog, saavel det daglige som det videnskabelige,
bærer endnu Præg af disse dobbelte Forestillinger.
Der bliver sagt: Naturen er vis, Naturen har villet
eller indrettet det saa, og der bliver ogsaa talt om
Gud som Fader og Naturen som vor Moder, uden
at vi holde Billedet fast eller ville tages paa Ordet.
Hos Ægypterne derimod blev Sprogets Billedmagt
gjennemført i levende Skikkelse.
Den første Forestilling, om kvindelig Enhed
som Tingenes Ophav, frembragte Gudinden ’Nit, der
af Grækerne kaldtes Neith, og hvis tilslørede
Biilede blev tilbedt i Sais. Hele den dannede
Verden kjender dette Billede fra Schillers «Das
verschleierte Bild zu Sais». Det bar den berømte
Indskrift: «Jeg er det, som var, er og vorder.
Det Æg, jeg har lagt (a: det Barn, jeg har født),
er Solen; Ingen har seet mit Aasyn», eller, som
Mariette oversætter det efter en anden Indskrift:
«Ingen Mand har løst min Kjortel«.
Hun var altsaa alle Tings Urgrund, og det er
hende, hvem David Strausz, mythisk taget, ma…
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
