Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
ikke at ville udlede Benævnelser fra Guderne føjer
han derfor: Heller ikke ville vi sige, at vi have
faaet dem fra Udlændinge, og at de Udenlandske
ere ældre end vi, og at det formedelst deres høje
Alder er umuligt at udforske dem; thi Alt dette
vilde kun være Udflugter. Endelig vilde han heller
ikke nøjes med det Ubestemte og Tvetydige, som
andre Tænkere fremsatte: at Naturen havde skabt
Sproget, og ej heller med, at Menneskene havde
frembragt det ved Overenskomst, ligesom han
fandt den Maade utilfredsstillende, hvorpaa nogle
Filosofer havde bevæget sig mere om Sproget end
i det, f. Ex. Heraklit: «Ord ere ligesom Tingenes
Skygger, ligesom Billeder af Træer og Bjerge, der
spejle sig i Vandet, ligesom Billedet af os selv i -
Spejlet» — eller Demokrit: «Ord ere Billedstøtter
i Lyd» 0. desl.
Han vender sig altsaa til det græske Sprogs
Ord og udelukkende til disse, og medens han nød-
vendigvis kommer til at begaa Fejl, gjør han her
en Iagttagelse, som endnu staaer betydningsfuld i
Videnskaben.
Sproget, siger han, er ikke opkommet ved
blot Efterligning af Naturlyd, men er en betegnende
Magt. Vi have ikke benævnt en Hane ved at
efterligne dens Galen eller et Faar ved at efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
