Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
ligne dets Brægen 0. 8. v.; Menneskesproget stræber
efter at udtale noget for Gjenstanden Væsenligt,
at gjøre et Begreb hørligt, og Naturen har ordnet
det saa, at der er en vis Overensstemmelse (pude:
tg épdoryg) mellem Lyd og Begreb. Man kan
iagttage delte ved at opløse Sproget, naa til det
Usammensatte, Bogstavlyden: B synes ligesom et
Værktøj til at vise en Bevægelse, til at betyde
rinde, ogsaa rive, bryde, Vrede, I noget Spidst,
Fremtrængende, 8$t en Standsning af Bevægelse,
L noget Glat, Blødt, Flydende, Lyden N i det Indre
af Munden henviser til noget Indre, Inderligt, 0. s. v.
Men hvori ligger det da, at dette ikke slaaer
til overalt, idet vore Ord ingenlunde i Alminde-
lighed have en Lyd, der tydelig indeholder Be-
grebet — ikke at tale om, at forskjellige Folkeslag
betegne samme Gjenstand med forskjellige Ord?
Dette forklarer Plato med sin store Idealisme,
idet han — hvad enten han havde det fra Ægyp-
terne eller ej — ligesom disse mener, at denne
Verden med dens Mangfoldighed af Ting kun er et
svagt Afbillede, en Afglans af Himlens Verden, hvor
Alt findes i Renhed, i Fuldstændighed, i Idé, hos
Gud (jvfr. «Staten», X, 597). Taler Gud, nævner
han en Gjenstand, saa udsiger han i Navnet Gjen-
standens Væsen; det bliver til ved Ordet. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
