Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Gjæring, udviklede sig en Slags levende Stof om-
givet af en tynd Hud, Æg. Saasnart det Levende
i Æggene havde opnaaet sin Modenhed, gjennem-
brød ’det Skallen, og Dyrskikkelser af alle Arter
kom frem. De, der havde faaet mest Varme,
hævede sig op i Luften og bleve Fugle; de, som
indeholdt mere jordagtige Bestanddele, hørte til
Krybet og til Dyrene. Men de, som havde mest
i sig af det Flydende, samlede sig til deres Ele-
ment og bleve Havdyr. Jorden blev bestandig
fastere, dels formedelst Solens Varme, dels for-
medelst Vindene, og kunde tilsidst ikke frembringe
flere større Dyr; fra nu af avles alle levende
Væsner ved Parring. Denne Mening om Tingenes
Begyndelse synes ogsaa at deles af Euripides, der
var Discipel af en Naturkyndig, Anaxagoras. Han
siger nemlig i Melanippe:
Dengang var Jord og Himmel ikkun Et.
Men da de sig til Tvende havde skilt,
De bragte Verdens Alt for Lyset frem:
Da opstod Træer, Fugle, Dyr og Havets Liv
Og Menneskenes Slægt.
Om Menneskene, der vare fremkomne, til-
føjes der, at de førte en uordnet og dyrisk Leve-
vis; de løb omkring i Skov og Mark og hentede
sig de brugbareste Planter og vilde Skovfrugter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
