Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Det er derfor naturligt, at Plato ikke udøvede
nogen ÅAutoritet paa sit Folk i saa Henseende, og
at Andre ud af den Naturens Gang, de saa for
sig, droge andre Slutninger. Vi have disse Me-
ninger summede op hos Diodor (I, 6—8):
«De, som ikke antage, at Verden er blevet til
og er forgængelig, lade ogsaa Menneskeslægten
have været tilstede fra Evighed af — hermed
sigtes til Aristoteles og hans Skole —, hvorimod
de Andre, der anse Verden for oprunden og for-
gængelig, sætte Menneskenes Fremtræden i visse
"bestemte Tider. I Begyndelsen — sige disse —
da Verdensaltet dannede sig, vare Himmel og Jord
blandede sammen i Et;’ men siden, da det Ene
skilte sig fra det Andet, opstod i Verden alle de
synlige Tings Sammenhæng, og i Luften indtraadte
den stedsevarende Bevægelse. Det Hede eller Ild-
fulde i Luften samlede sig i de højeste Regioner,
fordi saadanne lette Legemer ifølge deres Natur
svæve opad. Af denne Grund blev ogsaa Solen
og den øvrige Stjernehær reven med i den al-
mindelige Hvirvel. Men det Tunge og Dyndede
sank ned; ved Bevægelsen dannede sig af de vaade
Dele Havet; de fastere Dele dannede Jorden, der
endnu var ganske blød. Ved Solens Skin blev
den fastere, og da Overfladen hist og her kom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
