Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
havde erklæret at være den guddommelige For-
nuft, Ordet, der lod Alt fremstaa.
2.
Ind i denne antike Verden med dens spredte
Anskuelser, hvor det Ældste var blevet fordunklet
og det Yngste var forladt af Ungdom og Poesi,
trængte en anden, den bibelske, med sin Friskhed
og Enhed og sin baade bydende og kjærlige Kalden
til Disciplin. Hvo der vilde være med i det for-
nyede Livshaab, havde at lyde og tro uvægerlig;
thi Forkyndelsen kom fra’ Den, som vel kunde
vide Besked: fra Gud selv.
Ifølge denne Autoritet havde Guds Stemme
lydt over Vandene og kaldt Verdensordenen frem.
Han sagde: jehi or! og Lyset blev. Han skjel-
nede mellem Lys og Mørke; det første kaldte han
Jom, det andet Laila. Han udspændte en Be-
fæsning oventil og kaldte den Schamajim, og
han lod Jorden fremstaa og kaldte den Erez.
Han dannede Mennesket af Ler, aandede deri, og
øjeblikkelig var Mennesket fuldfærdig talende,
kunde tale med Gud selv og havde Magt til at
kalde Tingene efter deres Væsen, give dem Navne.
Gud ledede alle Dyrene frem forbi Adam, og Adam
sad eller stod ikke der betvungen af det Dyriske,
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
