Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
’efterlignende Skriget; ej heller sagde Gud, hvad
han skulde kalde dem; men han talte i Frihed, «og
Alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det
var dens Navn».
For den, der stiller sig udenfor Biblens ab-
solute Autoritet, er dette en Sandhed: Mennesket
har været og er den Dag idag sysselsat med at
gjøre sig Alt underdanigt, beherske det ved at
forske ind i hver Enkeltheds Væsen og finde Navn
derfor. For de Bibeltroende er det ikke en Sand-
hed, men en Virkelighed; hvad Biblen siger, skal
ikke omtydes som symbolsk, det Hele skal være et
Mirakel, foregaaet i en given Tid, der kan ud-
regnes i Aar. For os Andre bliver da Spørgs-
maalet, om vi ved vor Omtydning og Forsken
kunne naa til Andet end til det Vidunderlige i en
anden Form.
Biblens Beretning fortsættes med Syndefaldet.
Her er den Mærkelighed, at skjøndt den menne-
skelige Organisme blev saa gjennemgribende paa-
virket af Faldet, blev syg indtil Døden, havde dette
ingen Indflydelse paa Sproget. Adam og Eva talte
med Gud som før; flere af deres Efterkommere
ligeledes. En Sprogets Svækkelse eller Forvirring
kom rigtignok, men efter Syndfloden, da en helt ny
Slægt, som talte ét Sprog, vilde bygge Taarnet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
