Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
nuft til at vælge deres Navne. Striden vakte stor
Lidenskab, men førte ikke til mere Oplysning om
Sprogets Natur, end hvis Grækerne havde spurgt:
Lærte Guden Hermes Menneskene at tale ligesom
Skolebørn, eller beaandede han dem med Sprogets
Mulighed? ’
Gjennem Tiderne mærkes — og i mange af-
sondrede Sind er der vistnok endnu — Forkjær-
lighed for Eunomos’s Mening, paa Grund af en
vis Mystik, som kan støtte sig dertil. Har nemlig
Gud skabt Tingenes Navne, saa er der ogsaa i det
rette Navn, naar man kan finde det, en Magt over
Tingenes Væsen; hvo, der bliver «Navnets Herre»,
kan udøve overnaturlig Magt. Paa denne sunde
Logik grunde sig de afsindige Trylleformularer,
Besværgelser, Paakaldelser af gode og onde Engle,
og ligeledes poetiske Sagn, f. Ex. om den fromme
Rabbi, der formede et Lermenneske, lagde «Navnet»
under dets Tunge og saa kunde bruge denne Ler-
mand som Tjener. Andre mente, at skjult i eller
under Biblens Hebraisk laa det egenlige Guddoms-
sprog, som, naar Nøglen dertil findes, vil vise i
Biblen en højere Mening. Denne Anskuelse, der
er saa poetisk eller symbolsk sand, er som naiv
Tro ikke død endnu. Der opholder sig for Tiden
i London en orientalsk Jøde, som paåastaaer at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
