Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
op af Spirerne; men vi støde dog næppe paa noget
Betydningsfuldt før ved Engelskmanden John
Locke, 17de Aarhundrede.
Locke bliver ofte kaldt den sensualistiske Filo-
sofles Fader; men det er ganske vist skeet uden
hans gode Vilje. Han var religiøs, endog med et
mystisk Sving, men alligevel ikke orthodox Kristen.
Han erkjendte Kristus som Frelser ved sin Lære,
sit Liv og sin Død, men udelukkede Mysteriet og
mente navnlig, at Kristus ikke havde prædiket og
forkyndt Andet end, hvad den menneskelige For-
. nuft selv kunde "have løftet sig til, og hvad der i
det Hele er tilgængeligt for Fornuften (The rea-
sonableness of Christianity as delivered in the
Scripture, i Vol. II, Pg. 569 og 582 i L’s Works,
Udg. 1759). Men han tilføjer bl. a. Mystisk, at
Djævlene ikke kunde blive frelste, uagtet de troede,
at Kristus var den ventede Messias; thi en saadan
Frelse var kun tilstaaet Menneskene (Pg. 559). I
sin Strid med den høje Gejstlighed, der kaldte
ham Deist, Socinianer 0. desl., paastod han, at
han hørte til den sande, oprindelige Kirke, og at
hans Modstandere stode udenfor. Men for os
tager han sig alligevel inkonsekvent ud, og Inkon-
sekvens hørte overhoved til hans Natur; han har
ikke i Videnskaben frembragt en hel, ordnet An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
