Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
skuelse, men gjort overordenlig klare, skarpe, nye
Iagttagelser.
Hans mest bekjendte og betydningsfuldeste
Værk, om den menneskelige Intelligens, «An essay
concerning human understanding», hidrørte ikke
fra nogen Tanke om at skyde en spiritualistisk
Livsanskuelse tilside og sætte Sensualismen i dens
Sted, men havde, som han selv fremhæver, tvert-
imod til Formaal at modvirke Tvivlen og styrke
Troen paa Gud ved at vise vor Erkjendelses
Grænser. Vi ere, siger han, ikke skabte til at
vide Alt, men til at vide, hvor langt vor Erfaring
naaer, og paa denne Grænse skulle vi søge Troens
Fred i vor Uvidenhed, «sit down in quiet igno-
rance» (I. g 4). Hvad det altsaa gjaldt ham om,
var den størst mulige Klarhed og navnlig Kamp
imod Tidens højtlydende, forvirrende Fraser og
dens «løse Brug af Ord», hvorved han i Særdeles-
hed mente Lord Herberts (og Descartes’) Lære om
medfødte Ideer.
Han viste, at vi ikke kunne have medfødte
Ideer, eftersom vor aandige Tilværelse begynder
saa tom, saa blank «som et hvidt Stykke Papir»,
paa hvilket Omverdenen gjennem Sanserne frem-
bringer Forestillinger. Men dette «hvide Papir»
har den mærkværdige, uforklarlige Evne (internal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
