Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Natur, kun lader den sig ikke gribe og paavise».
«Man maa overhoved anse Sprogdannelsen som en
Frembringelse (Erzeuguug), under hvilken den
indre Idé har at overvinde en Vanskelig-
hed ved at manifestere sig».
Mere -resolut om Overensstemmelse mellem
Lyd og Begreb udtaler Heyse sig i «System der
Sprachwissenschaft», udgivet efter hans Død af
Steinthal, 1852. Hans Grundanskuelse, fremstillet
i hegelske Former, har Lighed med hin indiske
Mythe om Stemmen i Universet. Naturen lyder
” gjennem dens Skabningers Organer; den synger
gjennem Nattergalen (Pg. 33), og den træder som
Aand ind i Mennesket, hvor højere Organer ere be-
redte for Aanden. I Sprogene, som vi for Tiden
kjende dem, endog de fjerneste, kan denne For-
beredelse ikke tydelig mærkes; men i Ursproget
maa antages at have været en fuldstændig
Overensstemmelse af Lyd og Begreb,
ingen Lyd uden Betydning, ingen Forestilling eller
Tankebestemmelse uden tilsvarende Lyd (Pg. 209).
Max Muller tvivler om, at en saa fuldstæn-
dig Overensstemmelse mellem Lyd og Begreb kan
findes og bevises. Rigtignok antager han ligesom
Plato (og Humboldt), at der gjennem Tilværelsen
gaaer en guddommelig Naturs ledende Plan. Hele
&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>