Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
I Iste Mose Bog, 18de Kap., berettes, at Gud
spiste hos Abraham og efter Maaltidet gik med
ham henad Sodoma til, samtalende om Stadens
Synd. Gud siger, at han er faret ned for at se,
«om de have gjort fuldkommelig efter det Skrig,
som er kommet for mig, eller om ikke; jeg vil
vide det». Abraham beder Gud skaane Sodoma,
hvis der er halvtredsindstyve Retfærdige, og i sin
Angst for, at hans Bøn dog skal indeholde større
Fordringer, end den syndige Stad kan tilfredsstille,
beder han pruttende, indtil han naaer ned til ti.
For de Troende er Alt dette, fra Maaltidet
"| indtil Bønnen, en Virkelighed, skjøndt der af Jøder
indenfor Synagogens Omraade tidt og ivrig er
gjort Indsigelse imod, at det skal være Andet end
billedlig Tale: at nemlig Shekhina, den hellige
Aand, var i Abraham og talte til ham (jvfr. Kaliscb’s
Commentary).
Tage vi det nu som Mythe og Symbolik, saa
overraskes vi af den mærkværdige Aandfuldhed, det
dybe Syn paa Menneskesamfundet, som ligger deri.
Hvilken Sandhed, at et Samfund ikke kan gaa til-
grunde, naar det i sin Midte tæller blot ti Ret-
færdige, d. v. s. Saadanne, hvis Vilje er rettet paa
det Gode! Der kan spottende siges: Hvorfor ti?
Hvorfor ikke ni, otte eller endog blot en? Ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
