Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 8. Jødefejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 67
Byfogden kom for at opsøge Familien og førte den i
Triumf tilbage i Værelserne. Han tog det besvimede Barn
fra Faderen og bragte det omhyggelig til Leje, medens han
skændte paa Pigerne, fordi de ikke hurtig nok bredte
Dynerne paa Sofaen. Derpaa tog han Isak Bamberger til
Side og hviskede til ham med et betydende Blik: ,,En
Bondekarl er bleven stukken med en Kniv dernede. Mig
er det ligegyldigt, hvem der har gjort det; han faldt paa
sine Gjerninger. Dem er det naturligvis ikke, Hr. Bam-
berger.”
Isak fandt det bedre ved sin Tavshed at bestyrke By-
fogden i hans Tro, end ved Benægtelse mulig foranledige
en Undersøgelse.
Byfogden vendte sig nu til de Øvrige: ,,0g luk De nu
imorgen Deres Butiker op som sædvanlig. Jeg svarer Dem
for, at Ingen vil kny ad Dem. Vær nu ikke mere bange,
Mad. Bamberger, og De heller ikke, lille Mad. Bendixen.
God Bedring til den Lille. Godnat.” — Han gav Mændene
Haanden og gik.
Men de Andres Tanker vare ganske andetsteds, end
Byfogden troede. Man var tavs; men Alle følte, at man
ikke kunde skilles ad endnu. Der var Noget imellem
dem, som man skyede at omtale, og dog vidste den Ene,
at den Andens Tanker vare beskæftigede dermed. Der var
en Hemmelighed, ikke for Verden, men for dem Alle
indbyrdes; man frygtede at løfte Sløret ligesom for ikke
at faa Mere at se. Det var for dem, som om det Hemmelige
vilde vise sig, naar det omtaltes, men ved Tavsheden
vilde forblive i Dybet.
Da Barnet slog Øjnene op, spurgte Moderen, om det ikke
vilde spise. Drengen bejaede det og greb den indbragte
Mad med Begærlighed og syntes at spise ivrig. De Andre
saa paa hinanden med lettet Hjerte, og noget efter gik
man til Hvile.
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
