- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
68

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 EN JØDE

NIENDE:- KAPITEL.

Efter en Storm paa Havet lægge Bølgerne sig ikke strax.
Der hengik lang Tid, inden Gemytterne vendte tilbage i
den vante Stilhed og Ro, i det Mindste vaktes hos Jøderne
ved Synet af ethvert Kristen-Ansigt Erindringen om det
Had, hvorfor de vare Gjenstand, og den Forfærdelse, det
nylig havde bragt over dem. De mere dannede Kristne,
der med Ord eller Gjerning havde deltaget i Jøde-Forføl-
gelsen, skammede sig hemmelig, naar de saa en Jøde, og
ærgrede. sig bagefter over, at de havde nødig at skamme
sig for en Jøde. De simplere Borgere derimod og over-
hovedet de, der skyldte Jøderne Penge, kom strax efter
Fejden til dem med meget venlige Ansigter, og Enhver,
forsikrede med den trohjertigste Mine, at han ikke havde
havt nogen Del i Forfølgelsen.

Der findes i Verden langt mindre Forstillelse, end der
læses i Romanerne, men langt mere, end der tros i det
daglige Liv. Hine Ansigter, paa hvilke Jevnheden eller
Dumheden synes at have sat sit Stempel, kunne særdeles
godt skjule en eller anden snild Tanke, der har listet
sig derind — hvor ligegyldigt kan det ikke se ud, naar
det er klogest ikke at vise Deltagelse, hvor venligt kan
det ikke smile til en Uven, der er for stærk, eller som
man trænger til! Og overhovedet: hvor megen Komedie
spille vi ikke Alle med hinanden, næsten uden at mærke
det, uden at spore Anstrengelse derved? Naar ere to Men-
nesker fuldkommen oprigtige, selv naar de sætte sig til
at tale ret aabenhjertig med hinanden? Hvor mange Fa-
milier gives der vel, hvori der ikke skjules en eller anden
lille Hemmelighed, undertiden endog en stor? Naar I
sidde samlede om Bordet, tilsyneladende blot beskæftigede
med. hinanden, med den lille Verden indenfor Eders fire
Vægge, og Enhver da pludselig skulde fortælle, hvad hans.
eller hendes Tanker vare, eller hvor de i tidligere Tid
havde været — naar Konen skulde tale til sin Mand,
Manden til sin Kone, Datteren til sin Moder, Brudgom-
men til sin Forlovede, og Forsigtigheden ikke stod paa
Vagt ved Hjertets Sluser — ak, det var for meget forlangt,
det var at se den hvide Hud bortdraget fra Muskler og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free