Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 10 - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 EN JØDE
«
»Jo,f" svarede han og saa mod Jorden.
»Naa, hvad er det da? Ih, saa svar dog, vær ikke saa
ængstelig."
»Naar jeg er træt af at læse" — sagde han endelig nø-
lende og undselig — ,,saa bilder jeg mig ind, at der kom-
mer en Fugl og henter mig hjem til mine Forældre og
til min Onkel, og saa er jeg hjemme hele den øvrige Del
af Aftenen.”
»0g det er al Din Morskab!" spurgte Rektoren rørt.
»Saa er jeg lykkelig" — sagde Jacob, og en svag Rødme
farvede hans Kinder — — ,jeg kan lugte Blomsterne i
Haven og Tangen fra Stranden, og jeg kan høre min
Moder synge ganske sagte, og jeg kan se min Fader og
min Onkel; men de kunne ikke se mig. Tilsidst kommer
jeg til at græde, og saa gaar jeg iseng.”
Rektoren betragtede ham længe i Tavshed. Han rejste
sig og tog et Bind af de dengang nylig udkomne Digte af
Oehlenschlæger og gav Jacob dem i Haanden: ,,Læs disse,"
sagde han; ,,saa kommer der ogsaa en Fugl og henter Dig,
skjønt just ikke til Dine Forældre; men man har godt
af at se sig lidt om i Verden. Og siden Du har saa megen
Tid tilovers, hvad mener Du da om at komme til mig
engang imellem og læse lidt Mere, end der læres i Skolen?
Desto flinkere Student bliver Du!"
Jacob takkede pligtskyldigst, og Rektoren lod ham gaa
hjem.
ELLEVTE .KAPITEL.
Skolelivet fortsattes; men det er vanskeligt at sige, om
Jacob havde Grund til at være mere fornøjet med sin Stil-
ling blandt sine Kammerater nu end før. De høje Raab og
Skældsord, de heftige Forfølgelser var han nu fri for;
men den dybe Tavshed og Kulde, der var fulgt paa, var
ham næsten endnu mere pinlig, da han saa godt vidste,
hvad den betød. Den talte højt i al sin Tavshed; men
det var lydløse Ord, som han ikke kunde gribe og straffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
