Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 81
Hine Blik og Gebærder — han forstod godt at udtyde
dem, skjønt han ikke turde udtyde dem for ikke at gjøre
sig latterlig. Han var ofte tilmode, som naar man i Natten
frygter Noget og ønsker, at det Ubekjendte maa nærme
sig, for at man kan faa en Ende paa den uvisse Frygt.
Med den Skoledrenge ejendommelige, næsten juristiske
Snedighed forstode hans Kammerater ofte at sige ham
det, de vilde sige, uden at han kunde gjøre dem noget
for det. En begyndte at tale omstændelig om en stor
Smaus, de havde havt hjemme, om Fløde, Sauce og atter
Fløde, saa at det Hele blev en Forvirring af Ord paa -øde
og -aus. Midt i det afbrød en Anden ham meget alvorlig:
»Naa, tag Dig iagt, Du! Du taler om Smaus, og Bendixen
hører derpaa." — ,,Jeg talte ikke om Smaus, Du!" svarede
Fortælleren ligesaa alvorlig. — ,,Jo, Du gjorde, Du, og
Du sagde saagar Jøde. Jeg gaar hen og siger det til Rek-
tor.” — Næ, sikken en Løgn! Talte jeg nu om Jøde, I
Andre?" — ,Jo, Du gjorde! Du har skældt Bendixen ud
for Jødesmaus; det hørte vi paa. Bendixen, op til Rektor!"
Saa ung Jacob var, havde Nødvendigheden allerede lært
han saa megen Selvbeherskelse, at han kunde sidde stille
og lade, som om han ikke hørte Sligt. Han havde gjerne
sprunget løs paa En; men hvo var den Skyldige?
Efter et Par Maaneders Forløb kom den saarede Dreng
atter i Skolen og indtog sin Plads, som om Intet var fore-
faldet. Der var intet Spor af Hævngjerrighed mod Jacob;
det var, som om han og Jacob aldrig havde kjendt hin-
anden. Det er et særeget Træk hos de Danske, at en vis
Godmodighed ofte berøver dem Sindets Energi, men og-
saa befrier dem fra Energien i at hade, hade længe. Blandt
Almuen kan man endog se et Menneske blive helbredt
for sit Fjendskab ved at faa et ordenligt Ørefigen af sin
Fjendes Haand; han anerkjender godmodig-upartisk en
Overlegenhed. Hos et mere ildfuldt Folk vilde en Kon-
flikt som den mellem Jacob og hans Kammerat have avlet
et Fjendskab, der fra Skolen havde strakt sig ud over
hele Livet; men den kristne Dreng syntes tvertimod endog
at have overvundet endel af sin forrige Uvilje mod Jacob.
Denne, der sluttede fra sin egen Natur, blev frapperet ved,
den uventede Stilhed og Blidhed, hvormed Drengen nu
M. Goldschmidt i Folkeudgave. I 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
