Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 EN JØDE
opførte sig, og han begyndte at føle Fortrydelse over,
hvad han havde gjort. En Dag stod Drengen foran ham
ved Bordet og saa i en Bog, Jacob betragtede hans blege,
sygelige Ansigtstræk, og inderlig rørt greb han hans Haand
og saa paa ham med Taarer i Øjnene. Men da trak
Drengen sin Haand tilbage og raabte: ,,Naa, vil Du slaa
mig igjen, Jøde?’ Jacobs fulde Hjerte trak sig sammen,
og han tænkte: Nu ere vi da kvit!
Saaledes hengik Tiden; Uger fulgte paa Uger, Maaneder
paa Maaneder. Jacob gik i Skole og besøgte jevnlig sin
Rektor efter dennes Indbydelse, lærte af ham og var
uden selv at vide det Gjenstand for hans Opmærksomhed
og Omhu. Paa de enkeltstaaende Feriedage hændte det
sig undertiden, at Jacob var hos ham fra Morgen til
Aften, og engang skete det endog, at han tog Jacob med
til en Familie. Jacob syntes vel at kunne mærke paa
den Venlighed, man viste ham, at Rektoren havde talt
noget om ham i Forvejen, og han troede at kunne se
den Umage, hvormed man, efter hans Mening, søgte at
holde enhver Hentydning til Jøde og Jødedom tilbage;
men desto mere interesserede ham det Familie- og Sel-
skabsliv, han hew for første Gang saa. De muntre og
skjemtefulde Samtaler mellem unge Damer og Kavalerer,
hvorover det erotiske Element hvilede med en umis-
kjendelig Duft, Bordets Glæder og selve Borddækningen
og Anretningen med de mange Jacob forbudne Retter,
som netop derfor syntes ham at være desto delikatere,
endelig efter Bordet Sang og Musik og en lille improvi-
seret Dans — Alt dette saa Jacob paa med en forunder-
lig Blanding af Henrykkelse og Hjerteve, det var en
Virkeliggjørelse af de Æventyr, han havde drømt om
i sin tidligere Barndom, og han syntes dog at staa end-
nu mere fjernet derfra end dengang, fordi han slet ikke
forstod at tage Del deri. Disse Mennesker syntes ham
at høre til en begunstiget Kaste, at have lært en hemme-
lig Kunst, hvormed de af Intet kunde skabe sig saa-
danne Glæder. Han grebes af en smertelig Længsel, han
ønskede at være født i denne Kaste.
En Feriedag kom han ifølge Aftale om Morgenen tid-
lig til Rektoren. Denne var ifærd med at klæde sig paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
