Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 EN JØDE
Noureddin raaber med nye Kobberlamper til Bytte mod
gamle. Her vilde Oplæseren bringe nogen Afvexling ind
i sit monotone Foredrag, og Ordene:
»Hvo vil sælge gamle Kobberlamper for nye?”
søgte han efter bedste Evne at gjengive med samme
Tonefald, som der bliver raabt med Tørv paa Gaden.
Ved denne Larm vaagnede Grossereren, gned Øjnene og
sagde: ,,Det var da en underlig Handel! Hvad er det for
en forrykt Bog, I der har faaet fat i?”
Fruen sagde vred: ,,Forstyr os ikke i vor æsthetiske
Nydelse 2 læs videre.”
Læsningen kom igjen i Gang, den rullede hen som
Hjulene over en Stenbro.
Grossereren gjorde nogle Forsøg paa at falde i Søvn
igjen; men, da det ikke vilde lykkes ham, rejste han sig
op i Stolen og betragtede sin Kone. Efter nogen Tavshed
sagde han:
»Hvad mener Du, Rebecca: Refoel Liebmann er idag
bleven overkørt. Der skal være et skrækkeligt Hus med
de mange smaa Børn.”
»Gud forbarme sig!" raabte Fruen; ,,hvor skete det?”
»Paa Knippelsbro; jeg hørte det paa Børsen, men jeg
nænnede ikke at fortælle Dig det strax."
Fruen blev tavs, og det var tydeligt af hendes Blikke,
at hendes Tanker var mere hos den fattige, ulykkelige
Familie end ved Oplæsningen. Hun fik ikke sit gode Hu-
mør igjen, før hun havde hvisket noget til Datteren og
denne var gaaet ud, uden Tvivl for at besørge Noget
sendt til Refoel Liebmanns Familie. Derpaa nød hun
igjen Oplæsningen.
»Skal vi ikke snart have The?f spurgte Grossereren
noget efter.
Fruen sagde: ,,Nu ere vi strax færdige. Aron, skynd
Dig lidt mere.”
En af Studenterne sagde halv højt: Hyp! Oplæsningen
slog nu virkelig ogsaa om fra det rolige Trav til Galop.
Da Forelæseren kom til det sidste Ord, standsede han saa
pludselig, som om Vognstangen var stødt mod et Træ.
Man følte ordenlig Rykket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
