Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 EN JØDE
Han havde alt naaet Gaden, da to Herrer gik ham
forbi. Et afbrudt Stykke af deres Samtale naaede gjennem
Blæsten hans—Øre. Som de nemlig ludende med Hovedet
og med lange Skridt kom ham nær, raabte den Ene i
en overrasket Tone: ,,Det var s’gu Synd! Den dejlige
Pige! ...."’ Fortsættelsen tabte sig i Afstanden, der hurtig
lagde sig mellem ham og de Talende.
Der foer som et glødende Stik gjennem Jacob. Hine
Ord behøvede visselig ikke at gjælde ham; men de havde
naaet ham i et Øjeblik, da de kom som en Røst fra en
usynlig Magt, der fulgte hans Tanker.
Saalænge han kun havde havt een Tanke, eet Maal,
Thoras Kjærlighed, var hans Vej gaaet opad et Bjerg,
der skjulte Udsigten for ham. Men nu, da Maalet var
naaet, da han stod paa Ønskernes Top, udvidedes Ud-
sigten til ganske nye Gjenstande. Nu, da han stod med
Thora i sine Arme, tænkte han paa, hvorledes det blev
betragtet af Andre. RER
Her var nu det Svar, han havde vaandet sig ved at
give sig selv, nu var det udtalt: Man kunde kalde det
Synd, at denne smukke Pige var forlovet med en Jøde…
Da han traadte ind i den stærkt oplyste Sal, hvor
Familien var samlet, Damerne første Gang efter Sørge-
tiden i deres fulde Pynt, forekom Huset ham ganske
fremmed, og han følte ligesom en Angst ved at være der.
Thora saa i den lyse Silkekjole saa fin og fornem ud,
og hendes Hilsen, der var mindre utvungen end sædvan-
lig, fordi hun frygtede for at faa sin Kjole krøllet, syntes
ham ligesom at være den glimrende Dames Nedladenhed
til ham.
Grossereren vilde mod Sædvane tilbringe hele Aftenen
hos sin Familie, og af Fruens og Børnenes Adfærd imod
ham lyste en forøget Kjærlighed og Opmærksomhed, lige-
som af Erkjendtlighed for hans Beslutning. Det var en
aldrende, noget før Mand, med et klogt og venligt Ansigt,
med en beleven og fin Anstand. Sin tidligste Ungdom
havde han tilbragt i et Hus, hvor ridderlige Erindringer
fra Caroline Mathildes Periode endnu straalede, og selv
havde han gjennemlevet den Begejstring, som den første
franske Revolution antændte over Evropa. Han var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
