Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 155
en ridderlig Demokrat, en Borger uden Frygt og uden
Fordomme. Han satte sin Stolthed i at være uafhængig
af enhver Stormand, at sætte sin Hat ligesaa højt som
Kongen selv — som han plejede at sige — men ikke
mindre i en vis chevaleresk Høflighed imod det smukke
Kjøn, i endnu at kunne opføre den første Dans i sit Hus,
og det var da ret en Fornøjelse at se den aldrende Mand
føre sin Dame med ungdommelig Munterhed og hofmands-
mæssig Anstand. Der var kun een Ting, hvorover hans
Familie beklagede sig, og det var, at han gjerne hver Aften
gik i Klubben for at politisere med sine Venner fra Aarene
90 og faa sig en Lhombre — thi det berøvede dem hans
Selskab. Fruen kunde ikke faa i sit Hoved, at Politiken
og Lhombren ikke kunde gaa ligesaa godt hjemme, at
den daarlige Vin, han betalte ude, smagte ham bedre end
den gode Vin fra hans egen Kælder; ,;men saadan ere
Mandfolkene.’"
Skjøndt Jacob nærede en næsten sønlig Ærefrygt for
denne Mand, var han dog saa uvant til hans Selskab, at
det foraarsagede ham en vis Gene. De Andres Glæde, som
han ikke kunde dele, gjorde dem i dette Øjeblik endnu
mere fremmede for ham.
Lidt efter hans Ankomst kjørte en Vogn ind ad Porten,
og Kredsen forøgedes med to unge Damer, Veninder af
Thora, det vil da sige: den ældre var egenlig Veninde til
Thoras Søster. )
Strax ved første Øjekast, da Thora yderst kjærlig mod-
tog hende, havde Jacob noget imod den yngre. Hun var
meget blond, Ansigtet var rundt og rødmusset, Næsen
lille og opstaaende, Overlæben bøjet opad som til Spot,
Øjnene livlige og dristige — kort, der var i dette Ansigt
noget Muntert, Hensynsløst, Skjelmsk og Spodsk, der til-
sammen dannede det ubeskrivelige Udtryk, hvorefter en
Jøde strax vilde dømme: Hun er en Rischainto!) — en
Fornemmelse, som maaske ikke er Andet end en Anelse
om, at for en saadan lys Person er Jødens mørke Fy-
siognomi stærkt paafaldende og saaledes indbydende til
Spot. Jacob følte dette saa levende, at han blev greben
1) Femininum af Roscho, Jødefjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>