Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 159
Glæde, hvormed han saa sig om, snart betragtede hende,
snart Værelset, som om de mødtes efter en lang Adskil-
lelse. Der var Noget i hans Væsen, ;der rørte hende,
uden at hun kunde forklare sig, hvad det var.
Hun sad ved hans Side og ;strøg Haaret fra hans
Pande og saa ind i hans Øjne, der med usigelig Ømhed
betragtede hende. Skjønt hun følte, at hun elskede ham,
forekom det hende dog nu, da hun saa dette Udtryk i
Øjet og hørte denne bløde Stemme, at hun ikke elskede
ham nok, ikke var taknemlig nok for al denne Kjær-
lighed. Fra hendes Side var Samtalen kun faa Ord. Han
talte meget, men i den dæmpede Tone, hvori den stærke
Lidenskab ofte taler, som om den frygtede for at give
sig selv for meget Tøjlen; men Ordene vare saa klare,
saa bestemte, saa stærke og slyngede sig undertiden i
Billeder, der forraadte hans Sjæls sydlige Hjem.
Hun bøjede sig over ham, endnu inderligere og kjær-
ligere, og som hun saaledes sad, troede Jacob pludselig
igjen at bemærke i hendes Øjne det stirrende, dobbelte,
dybe Blik, og endnu stærkere end første Gang. Ogsaa
nu jog det Blodet med voldsom Heftighed mod hans
Hjerte:
Han tav, og hun klyngede sig tættere til ham.
Moderen og Søsteren kom hjem og afbrød denne téte-
å-téte. Jacob gik sin tilkommende Svigermoder imøde
med største Hjertelighed, hjalp hende og Datteren Tøjet
af og spurgte: ,,Hvor har De været henne saa tidlig,
kjære Frue, og i saa stor Stads?”"
»Vi vare saamænd i Kirke og hørte Mynster prædike,"
svarede Fruen. — ,,Thora, har Du ikke en Kop Kaffe
til mig? Det er skrækkelig koldt idag.”
Lidt efter gik han, men maatte (dog først love at komme
igjen tidlig paa Aftenen.
Da han var gaaet, sagde Fruen, idet hun temmelig
heftig satte den tømte Kaffekop paa Bordet: ,,Det er dog
forskrækkeligt med det Menneske! Jeg tror, ved Gud,
han kan ikke engang lide, at vi gaa i Kirke! Vil han
monstro have, at hele Huset skal lade sig omdøbe? ...
Sikken et Ansigt han satte op, da jeg sagde, at vi kom
|, sen AE ANE MAE RSS ABE SAS BORT KCRSE Sa RRN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
