Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 EN JØDE
fra Kirke! Du Fredsens Gud, kan han ikke være lige-
saa tolerant som vi.”
Thora følte sig saaret ved disse Ord og begyndte at
græde.
»Naa, græd nu ikke, min Pige!" — sagde Moderen —
»det Hele er jo ikke saa slemt. Din Fader og jeg have
talt sammen om ham, og vi vare enige i, at Du meget
godt kan forandre ham til det Gode. En forlovet Pige
har megen Magt over sin Kjæreste. Naar Du bærer Dig
fornuftig ad, kan Du godt vænne ham til at være lidt
mere chevaleresk, som Din Fader siger, og faa alle Luner
pillede ud. Han holder, ved Gud, nok af Dig; Du kan
vikle ham om en Finger.”
Thora holdt op at græde, fordi hendes Tanker med
Opmærksomhed fæstede sig paa det, Moderen sagde.
Aftenen kom; der var Fremmede, og over Jacobs Hold-
ning var den uforklarlige Sky igjen udbredt. Han var
ikke uhøflig eller mut, der var Intet ligefrem at be-
brejde ham. Havde man ikke set ham i hans lysere Øje-
blikke, skulde man maaske slet ikke have fundet hans
Adfærd paafaldende. Han var kun stille, en vis Uro,
næsten Angst, viste sig i hans Miner. Og det generede
Familien, der vilde, at den tilkommende Svigersøn skulde
være munter og gjøre Huset muntert og bringe Folk
til at sige: ,,Det er, ved Gud, et elskværdigt Menneske,
Frøken Thora er bleven forlovet med."
Han bevægedes mellem de tilstedeværende Fremmede
af samme Følelser som hin forrige Aften; men der var
endnu kommet Noget til. Da Thora var kommen ham
imøde i Entreen, havde hun klappet ham paa Kinden
og sagt: ,,Lad mig nu se, at Du er rigtig munter i Aften."
Hvorfra havde denne Opfordring sit Udspring? Havde
der i Familien været Tale om ham, maaske Tvist, Be-
brejdelser?
Da Jacob noget hen paa Aftenen talte til Fruen, var der
en Kulde i hendes Tone, som han aldrig før havde be-
mærket, og da han henvendte sig til Grossereren, svarede
denne ham høflig, men næsten altfor høflig. Jacob vendte
sig bort, hans Læber bævede, og han havde Taarer i
Øjnene. Fra dette Øjeblik blev han endnu mere stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
