Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 EN JØDE
ver for at faa Lyksaligheden til at skinne fra hele An-
sigtet og saaledes svare bekræftende paa Spørgsmaalet.
Med ligesaa anstrengt Munterhed trykkede han Levy ned
i Sofaen, rakte ham en Pibe og sagde: ,,Maa jeg skjænke
Dem en Kop Kaffe! Noget skal De da have for Deres
Gratulation, især da De overbringer den saa pænt!"
Levy kastede et hurtigt Blik paa Jacob, medens han
skjænkede Kaffen, tændte derpaa med Rolighed og Grun-
dighed sin Pibe og satte sig i den mageligste Stilling
i Sofaen. Da han havde smagt paa den ,,aromatiske Drik"
og overbevist sig om, at den var god, sagde han:
»Jeg vil nok drikke Deres Kaffe, Bendixen; men De
måa dog indrømme, at det ikke er noget Traktement at
komme med, naar man gratuleres i en saadan Anledning.
Jeg havde ventet at se Champagneflasker opmarscherede,
syv og tyve Champagneflasker, for at levere de behørige
syv og tyve Skud. Eller har De allerede skudt?”
»Nej,”" svarede Jacob smilende.
»Du milde Gud!" vedblev Levy; ,,naar jeg ret ser mig
om, hvad er De saa for et Menneske! Naar man svær-
mer i Kjærlighedens syvende Himmel, naar man kun.
gaar paa Jorden som af Naade og derfor danser, svæver
hen over Brostenene, hvorledes kan man saa sidde i
sit Værelse og ganske prosaisk lave .sin Kaffe af en
Blik-Tragtekande? Hvi lader man ikke i det Mindste Van-
det løbe over, medens man er fordybet i de elskede
Øjne, som evig foresvæve En? Hvi glemmer man ikke
sit Surbrød med Smør, hvi spiser man”ikke i Distraktion
Surbrødet uden Smør, medens man i Tanken gaar fra
Arm til Arm i den Elskedes Familie, kjæles og klappes
af Tanter og Kusiner og bevæger sig imellem Familiens
Venner og Bekjendte, stolt og beundret som en aller-
helvedes Karl? Amor! Er dette Din højpriste Almagt,
da — — — men Bendixen! De ser jo slet ikke henrykt
ud, Deres Øjne straaler ikke mere, Deres Smil taber
sig som det rislende Kildevæld i Ørkenen."
Ved de sidste, glimrende Beskrivelser havde Jacob virke-
lig glemt at passe paa sit Ansigt og sad og hørte til
med trist og melankolsk Mine.
Det kan De selv tilskrive Dem," sagde Levy; , lad
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
