Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 163
en anden Gang være at ville forstille Dem for mig.
Tror De ikke, at jeg kjender Dem nok til at vide, at De
ikke er glad paa den Maade, De søgte at vise? — Hvad
er der i Vejen?" spurgte han alvorlig og deltagende; ,,fører
Familien sig ikke vel op imod Dem? Gjør man Ris-
€hes?" ,
»Nej! Det vilde være i højeste Grad utaknemligt af
mig, om jeg vilde ytre blot mindste Klage eller Misfor-
nøjelse,’ svarede Jacob. ,,Ak,’ vedblev han, ,, naar Alt
kommer til Alt, er det ikke dem, det er mig selv, der
gjør mig Fortræd og Ulykke.”
»Tænkte jeg det ikke nok," sagde Levy hen for sig.
»Det er mig selv, der piner mig, jeg kan ikke lade
det være. O, jeg kan ikke beskrive Dem den frygtelige
Tilstand, jeg mangen Gang befinder mig i. Det gaar saa
vidt, at jeg generer mig for at gaa derhen, naar der er
Fremmede. Det forekommer mig næsten udelikat mod
Familien at vise Gjæsterne, at den har en Jøde til Sviger-
søn. Men, naar jeg alligevel maa være der, saa er jeg
bange, naar to Mennesker tale sagte, naar de se paa hin-
anden, naar de smile, uden at jeg ved, hvorfor de smile.
Jeg har ikke Øjne og Ører nok til at passe paa dem
Allesammen, jeg sønderslides — og maaske ere disse Blik og
Smil de uskyldigste af Verden! Det kan gjerne være;
men jeg har nu engang Angsten. Er jeg der ikke, saa
længes jeg derhen; det forekommer mig, at min Nær-
værelse dog altid hjælper til at holde Bemærkningerne
tilbage, naar jeg passer godt paa. Og saa kommer det
endda til, at naar jeg er borte, saa summer den Laps,
den Lieutenant Engberg, om min Kjæreste.”"
»Er De nu, for at gjøre Ulykken fuldstændig, ogsaa
jaloux Y’
»Nej; men han har gjort Kur til den samme Pige som
jeg, og nu, da hun har valgt mig, forekommer det mig, at
Æren fordrer, at han trak sig tilbage. Der hører dog en
vis Frækhed til at gaa der i Huset, som om ingen For-
andring var sket. Det er, som om han ventede, at hans
Tid kunde komme endnu.”
»Men er han ikke lidt i Familie med dem?’
ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
