Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 169
fælles Færdighed bevirkede en livligere Underholdning
mellem hende og Engberg end mellem dem og Jacob.
Med Uro og Ærgrelse begyndte han at erindre Øje-
medet, hvori han var kommen, og Selskabet, åer stod
i Vejen for hans dyrebare Anliggende, begyndte at blive
ham besværligt. Men han fik ikke Tid til at reflektere
herover, Underholdningens Strøm rev ham med. Næ-
sten mod sin Vilje talte han meget, ligesom for at bøde
paa, åt han ikke talte godt; han deltog i de Andres
Latter, skjønt han i sit Indre næsten havde Lyst til
at gjøre Fortræd.
Der blev serveret Kaffe og Brød. ,,Prøv dette, Frøken"
— sagde Thora midt i den muntre Samtale til den franske
Dame, idet hun rakte hende Bakken — ,, det er ægte
dansk Hvedekage. De finder ikke Mage dertil i Frankrig;
den er sendt os af min egen Tante paa Landet .....
Det er sandt, Bendixen, nu kommer Tante maaske her-
ind, 0, jeg glæder mig ret til, at Du skal gjøre Bekjendt-
skab med min søde Tante Mathilde!"
Uden ret at lægge Mærke til denne Efterretning svarede
Jacob: ,,Det skal glæde mig, især hvis Din Tante er
ligesaa god som hendes Hvedekage; jeg vil spise endnu
et Stykke paa hendes lykkelige Ankomst."
Jacob sagde piéce i Stedet for morceau; piéce betyder,
som bekjendt, et helt Stykke, et helt Brød. Den franske
Dame raabte leende: ,,I Sandhed! De maa mene hende
det godt, eller ogsaa maa De være meget sulten" — i
samme Øjeblik istemmede Thora og Lieutenanten en hjer-
telig Latter. Det forekom Jacob, at Lieutenanten gjorde
sig Umage for at le, og at Thora derimod lo af ganske
Hjerte. Det maatte hellere have været omvendt. Han
var saa meget mindre tilbøjelig til at undskylde dette
uvilkaarlige Udbrud, som han jo ikke af Hjertet havde
delt de Andres Munterhed. Han troede at være til Spot
i dette Selskab, at blive ydmyget og gjort latterlig, skjønt
Huset selv burde beskytte ham. Mere behøvedes ikke
for at udslette den overfladiske Munterhed af hans An-
sigt og lade Mismod og Krænkelse skinne igjennem.
Og saa pludselig var hans Ansigtstræks Forandring,
at de to Damer uvilkaarlig bleve tavse, hvorimod Lieute-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
