Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 EN JØDE
nanten ved at se dette Minespil paany brast i en voldsom
Latter.
Da vendte Jacob sig til Lieutenanten og sagde med en
Stemme, der-skjælvede af Harme: ,,Hr. Lieutenant!"
Denne blegnede og tav. :
Men den Stilhed, der pludselig indtraadte, og hvorved
Jacob kunde høre sit eget Udraab langsomt klinge hen,
bragte ham til at føle den Blottelse, han havde givet
sig. Han søgte forgæves efter Midler til at bringe Sam-
talen paa Gled igjen, alle hans Sjælekræfter stode stille
paa et Punkt for at opdage en saadan Udvej, i Løbet
af nogle faa Sekunder led han en sand Kval; han følte
sig forfærdelig ensom, og dog var det, som Alverdens
Øjne fæstede sig paa ham. Han led under den Forban-
delse, som det er at have tilbragt en isoleret Ungdom
og med Aandens Dannelse ikke erhvervet sig Selskabs-
livets Politur.
Lyden af en Postvogn, der kom kjørende og holdt
udenfor Huset, løste den trylleagtige Forstenelse, der havde
lagt sig over ham og Selskabet. Man ilede til Vinduerne for
at se, hvem det var; Jacob velsignede i sit Hjerte de
Fremmede, der ankom saa belejlig.
»Moder," raabte Thora, ,,det er Tante!" a
»Ja, ved Gud, Tante!" — istemte hendes Søster og
løb klappende i Hænderne ud af Værelset for at mod-
tage Tanten.
De Fremmede toge Afsked, og Jacob, der var skam-
fuld og nedslaaet, havde ogsaa gjerne fjernet sig, hvis
det kunde have passet sig.
Da Tanten havde omfavnet og kysset sin Søster og
sine Niecer og erkyndiget sig om den fraværende Gros-
serers Befindende, blev Jacob hende forestillet som Tho-
ras Forlovede.
»Jeg gratulerer,’ sagde Tanten meget koldt og høflig,
til den ærbødig bukkende Bendixen.
»Men hvorledes gik det da til, at Du kom saa ufor-
varende, kjære Mathilde?’ — spurgte Fru Fangel.
»Gud, det er i en glædelig Anledning," svarede Tante
Mathilde; ,,Du ved, at siden Søsterens Død tabte min
Mand Lysten til at blive i Præstegaarden, skjønt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
