Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 EN JØDE
mismodig Mine forlod ogsaa hun Værelset og gik ind
i Sovekammeret til de Andre.
Der hengik en Stund, som han tilbragte i kvælende
Angst for hvert Ord, der mulig vexledes derinde.
Hans Blikke udtrykte vistnok hans Sjæleangst; thi se-
nere nærmede Thora sig ham og trykkede ømt hans
Haand, idet hun betragtede ham med Taarer i Øjnene.
I dette Øjeblik var Jacobs Smerte forbi — et Øjeblik
kun; thi i det næste spurgte han sig selv: ,,Hvor længe
vil hun kunne bevare Agtelse og Kjærlighed for Jøden,
der forfølges under hendes eget Tag?"
Ved Bordet fik Jacob Plads ved Tantens Side, lige-
som for at der skulde ske en Tilnærmelse imellem dem;
men det første Ord, Tanten henvendte til ham, var:
»Naa, det fornøjer mig, De spiser dog med os!"
Lidte efter henvendte hun sig venlig til ham og spurgte
om hans Fødested, Examina 0. s. v. Da han havde fortalt
hende Noget derom, ytrede hun: ,,Men hvad siger Deres
Familie til, at De har forlovet Dem med en Kristenpige?”
Jacob havde endnu Selvbeherskelse nok til at give
et undvigende Svar; men han var tilmode, ret egenlig
som han laa paa Pinebænken. Han vilde have givet
Aar af sit Liv for at kunne standse denne Tunge, for at
kunne hindre den fra at udsende de giftige Ord, som
hele Selskabet indsugede. Han følte, hvorledes et af-
mægtigt Raseri kogte i ham, hvorledes der ’opsteg et
brændende Nag til Alle dem, der hørte Ordene, og især
til Den, der udsendte dem.
Men hun var allerede med samme Naturlighed og Lige-
fremhed gledet over til en anden Underholdning med
en af Bordselskabet og syntes slet ikke at have nogen
Anelse om den Smerte, hun foraarsagede, eller det Had,
hun fremkaldte.
Nu kom ogsaa Wilhelm hjem; ved Synet af Tanten,
hos hvem han havde tilbragt saa mange glade Sommer-
ferier, fløj han hende om Halsen. ,Derefter bød han
som sædvanlig Jacob venlig Haanden; men ,denne var
ikke istand til at modtage en Haand, der kjærlig havde
trykket Tantens, han besvarede Wilhelms Hilsen med
et koldt Goddag. ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
