- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
171

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN JØDE 171

er et ypperligt Kald, og saa søgte han det Sognekald, der
er ledigt her i Byen. Iforgaars kom der Brev, at han
havde faaet det. Saasnart jeg hørte det, havde jeg ikke
Lyst at være Landsbypræstekone et Øjeblik længer,
jeg tog herind, og nu have I mig, indtil min Mand kom-
mer. Gud, hvor jeg har længt’s efter Kjøbenhavn.”

»O, det er dejligt!” — raabte Thoras Søster — ,, saa
bliver Onkel vor Sognepræst! Saa kan Du blive viet af
Onkel, Thora!" ,

»Thora?’ — udbrød Tanten med et skarpt Blik —
yskal hun. vies af. en: kristen. Præst?"

Saa uforvarende og overraskende kom denne Ytring,
at Jacob først ikke ret troede sine Øren, men derefter
antog han det for umuligt andet, end at det var sagt i
Dumhed.

Spørgsmaal og Svar krydsede imidlertid uafbrudt. Me-
dens Tanten talte, havde Fru Fangel allerede et nyt
Spørgsmaal paa Munden:

»Naar kommer Din Mand? Han tiltræder da Kaldet
strax?"

»Ja, han holder blot Avktion derude over vort Skramleri.
Herinde skulle vi have Nyt fra Øverst til Nederst.”

»Men vil Tante ikke gaa ind og klæde Dem om?"
— spurgte Thoras Søster. Thora var tavs gaaet til Vin-
duet, Jacob stod næsten tankeløs ved et andet Vindue
og tegnede paa Ruden.

»Jo, Tak, min Pige! Men lad mig først faa en Kop
varm Kaffe 3.12. Ah, se der, Lieutenanten!" raabte hun,
idet hun fik Øje paa Engberg, der var bleven tilbage og
nu nærmede sig hende. — ,Jo, De skulde rigtignok have!"
— tilføjede hun halv sagte — ,,saadan at lade min Søster-
datter tage bort lige for Deres Næse.”

Jacob hørte disse Ord, og her var det ikke muligt
at tage fejl eller tvivle; Tanten kom ham for som en
Dæmon, der var brudt løs for at forfølge ham.

Endelig gik hun ind for at klæde sig om. Han brændte
af Længsel efter at nærme sig Thora, undskylde sin
Adfærd for hende og itide slutte et Forbund, der kunde
sikre ham mod den skrækkelige Tante; men med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free