Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 EN JØDE
I Marcus’s festlig pyntede Dagligstue vare Mændene
samlede til Minhro (Eftermiddagsbønnen), som bedes, før
Vielsen gaar for sig; Kvinderne var i et andet Værelse be-
skæftigede med Bruden.
Gudstjenesten skulde til at begynde, og Marcus blev
kun opholdt ved endnu engang at indprente sin Kone alle
Forholdsregler.
»Er nu Haaret redt, Sølvkjæden bunden om hende,
Sløret viklet om Hovedet, saa at hun ikke kan kjendes?”
spurgte han, idet han trak sin Kone hen i en Krog.
»Alt er istand," svarede hun utaalmodig, ,,blot Du vil
begynde, Minhro.’"
»Kjære Kone! Din Sorgløshed gjør mig ængstelig. Blot
der ikke sker en Fejl! Husk paa, man faar ikke hver
Dag en Datter gift."
I dette Øjeblik stødte Konen til ham og blinkede med
Øjnene mod Døren.
»Jacob! Min Brodersøn!"’ udbrød han forbavset, da
han vendte sig om. — ,,Der kan Du se," sagde han, idet
han livlig vendte sig imod sin Kone; ,,jeg tænkte det nok!
Han er dog en Jøde i Hjertet.”
»Hvor han ser daarlig ud!" sagde hun.
»Och und Nebbisch!1) Han danser visselig ikke paa
Roser imellem Gojim! Jeg siger Dig, det havde været
fornuftigere af ham at forelske sig i vor Mariane.”
»Marcus! "Solen" staar lavt! Er…der= mere "Dow
mig!"
»Nu, i Guds Navn! Sker der en Forseelse, komme den
over "Dit" Hoved MERE Ikke for meget Godt vilde jeg
undvære, at han er kommen."
Han gik hen og hilste Jacob og gav derpaa Tegn til,
at Bønnen skulde begynde.
Alle bedækkede Hovedet og vendte sig mod Øst med
et dybt Buk for den usynlige Guddom. En dyb Tavshed
hvilede over Værelset, medens Mændene sagte hviskede
Bønnerne og Velsignelserne. Den synkende Eftermiddags-
sol skinnede paa Vinduerne ligeoverfor, saa at de saa
ud som farvede Glasruder i en Kirke og kastede et mildt
Skjær over den lille Menighed.
1) Oh, den stakkels Fyr!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
