Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 193
Da Minhro var endt, begav Brudgommens Schaumer 1)
sig til Kvindernes Værelse med Brudgommens Foræringer
til Bruden: et Par Strømper, to Par Sko, et Silketør-
klæde og en Bønnebog; lidt efter kom Brudens Foræ-
ringer til Brudgommen: en Tephilimbeutel (Posen, hvori
han gjemmer de hellige Kapsler og Læderremme), Thal-
lis’en, hvori han indhyller sig under Bønnen, og Kittelen,
hvori han beder paa den store Forsoningsfest -og bliver
begravet.
Nu klang Trompetstød, og Døren til Salen aabnedes;
parvis fulgte Mændene Brudgommen og stillede ham under
Hruppen?); hvorpaa Kvinderne droge ind i Procession
med Bruden og, medens Trompeterne blæste en højtidelig
Marsch, førte hende tre Gange omkring Brudgommen, før
de stillede hende ved hans Side.
Præsten traadte ind under Baldakinen, sagde en høj-
tidelig Bøn og velsignede Gud, der har paabudt de ord-
nede Ægteskaber; Brudgommen paasatte Bruden Ringen,
der strax blev omviklet med et Silkeklæde (og ikke tør
blive synlig før Morgenen efter Brylluppet). Et Glas Vin
blev bragt ind, Præsten indviede det med en kort Bøn
og lod Brud og Brudgom drikke deraf, hvorpaa Glas-
set lagdes under Brudgommens Fod, og han søndertraadte
det som Tegn paa, at saaledes som dette Glas ikke kan
sammenføjes, skulle de To ikke adskilles.
Den dybe andægtige Stilhed afbrødes af højrøstede
Lykønskninger og Trompeternes Fanfarer; de nu for-
bundne Familier omarmede hinanden og det unge Par;
det var en glad Klynge af jublende, lykkelige Mennesker.
Ved det muntre Maaltid, hvor de Ældre gjenlevede
deres Ungdom og i ubunden Lystighed spøgede med den
rødmende Brud og den lykkelig smilende Brudgom, og de
Yngre syntes at ville med højrøstet Glæde overdøve deres
egen Længsel, havde Jacob faaet Plads ligeoverfor sin
Onkels yngste Datter, hende, han havde undervist som
Barn. Hun sad der, med det blege, fine Ansigt, og med de
kloge sorte Øjne nysgjerrig-deltagende fæstede paa ham,
1) Bevogter; en Ven eller Beslægtet, der undertiden sover hos Brud-
gommen Natten før Brylluppet, for at ikke den onde Aand skal komme
og bortføre ham (jfr. Tobiæ Bog). 2) Hruppo, en Baldakin, hvorunder
Vielsen fuldbyrdes.
M. Goldschmidt i Folkeudgave. I 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
