Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 257
kommen, have forekommet mig dræbende. Nu er den her,
virkelig, lyslevende, og jeg lever dog, jeg spiser og drik-
ker meget ordenlig, som om Intet var forefaldet, der kunde
svække Madlysten. — Se, nu sprang Bækken højt op i
Maaneskinnet; det var som en af de jagende, stikkende
Tanker om Hævn.”
»Hævn," sagde Jacob tankefuld, ,,ja, kunde man ved at
hævne sig forandre det Skete, kunde man ved at dræbe
en Mand ogsaa dræbe hans Gjerning!"
Josinski vendte sig om og betragtede ham: ,,Saadanne
Betænkeligheder havde Du ikke, da Du laa i Feber og
mumlede den Mands Navn, der har berøvet Dig Din Brud,
med en saadan Inderlighed, at Blodet strømmede ud af
Dit Bryst.”
»Det var maaske netop i den forfærdelige Følelse, at jeg
ikke kan hævne mig og dog ikke kan opgive Hævnen. Det
var den fortvivlede Higen, der sig selv ubevidst følte,
hvor afmægtig den var. Ja, i det første Øjeblik! da kunde
jeg have kastet mig over ham, som et vildt Dyr! Men naar
jeg nu senere har forestillet mig, at han var i min Magt,
og jeg gjennemgik alle de mulige Maader, hvorpaa jeg
kunde gjøre ham Ondt og selv blive lykkelig, saa har jeg
maattet opgive dem en efter anden, og ikke beholdt Andet
tilbage end den Trøst, at Hævnen tilhører Gud.
»Det klæder Dig godt at være religiøs!" sagde Josinski
spodsk og forlod heftig Værelset.
Jacob blev siddende tavs; efter en Stunds Forløb gik
han hen til Bordet og tog Josinskis Sabel, ligesom for at
betragte den. Han bøjede sig nærmere og nærmere over
den og trykkede tilsidst et Kys derpaa, saa hurtig og hem-
melig, som om han frygtede, at Nogen skulde se det.
Lidt efter kom Josinski tilbage, han greb Jacobs Haand
og sagde med Taarer i Øjnene: ,,Tilgiv mig, kjære Ben-
dixen, at jeg er saa heftig og uvenlig imod Dig. Jeg er i
denne Tid saa uhyggelig tilmode, jeg er bitter imod mig
selv og Alverden. Før, da jeg gik bort, sagde jeg vist et
saarende Ord."
»O, nej, Josinski! Jeg vil være oprigtig imod Dig, jeg til-
staar, at Du havde Ret. Denne Religiøsitet er i Grunden
et Hykleri, jeg driver med Guddommen. Jeg ved jo ikke
M. Goldschmidt i Folkeudgave. I RR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
