Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Skænkestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
sagde, at han berusede sig, inden han stod op om Mor-
genen. Dette Rygte syntes ikke aldeles ugrundet, naar
man dermed sammenholdt vor Kælderpiges Forklaring:
Om Morgenen Kl. 7 kom altid et af Skomager Hansens
Børn og hentede en halv Pæl; Kl. 7;/, kom det igjen i
samme Ærinde; atter Kl. 73/, og endelig Kl. 8. Lidt efter
Kl. 8 hørte Naboerne Mdm. Hansen skrige, saa var Han-
sen oppe. Men var Hansen end fuld om Mørgenen, saa
blev han ikke fuldere hele Dagen og Aftenen med, hvor
meget han end drak. Han syntes som Vandet i en The-
kjedel — om Forladelse, jeg bruger atter Vand til Lignelse
— at have sit Kogepunkt, ud over hvilket Varmegraden
ikke kan komme, hvor meget Ilden end forøges. Aldrig
var han faldet ned af Stolen, aldrig laa han i Rendestenen,
aldrig behøvede han Nogen til at følge sig hjem, uden
den tro Stok. Som Borger i Byen holdt han sig for god
til at sidde mellem de Andre ved Bordet; han sad lidt
afsides paa en Stol; men hver Gang de drak, drak han
ogsaa, ligesom ved en Mekanisme, eller ligesom de fine
Folk i Charlottenlund danse paa en afsides Plads, dog
efter samme Musik, som spiller for de gemene Folks
Kvadrille. Der var Noget ved Hansen, som jeg aldrig
kunde blive klog paa. Han mælede aldrig et Ord; sit
Glas lod han fylde ved Tegn. Men, naar han om Aftenen,
ravede hjem, var der altid om hans Mund et forunder-
lig satirisk Smil, som om han kun havde indfundet sig
for at iagttage de Andre og forlod Pladsen saare tilfreds
med Udbyttet.
Peter Kneisler var Blikkenslagersvend og havde fra
Først af tildraget sig min Opmærksomhed ved sin over-
ordenlige Magerhed og gustne Ansigtsfarve. Han var ikke
bleg, ikke askegraa, hvilket vilde have gjort ham mod-
bydelig; men han var citrongul, hvorved han kom til at
se saa inderlig ynkværdig ud. Han havde Kone og Børn,
og for at ernære dem arbejdede han paa egen Haand.
Men den rige Blikkenslager Gelstrøm havde anset det
for et Indgreb i sine Rettigheder, havde anlagt Sag og
faaet Kneisler dømt i 5 Rbd. Mulkt. Da Kneisler ikke
kunde betale, blev hans Indbo taget fra ham, han og
hans Familie kom i Fattighuset oa: fik fri Bolig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
