Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Skænkestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS 297
intet videre. Her vedblev Kneisler hemmelig at arbejde,
og det med Jernflid, fra den lyse Morgen, til det blev
mørkt. I Mørkningen, naar han havde været ude og solgt
sine Arbejder, kom han ind i Skjænkestuen og kjøbte
,»en Pæl for at drikke den hjemme til sin Middagsmad".
Lidt efter kom han igjen — Konen havde da taget Brænde-
vinen fra ham og jaget ham ud af Huset; Resten af Dag-
lønnen drak han nu op i Skænkestuen. Saaledes gik det
hver evige Dag. Hver Aften kom han, med Tænderne
klaprende i Munden, ind og sagde til Kælderpigen: ,,Giv
mig en Pæl, jeg skal have den til min Middagsmad."
Der var noget Uhyggeligt, noget Spøgelseagtigt i disse
Ord, da han jo ligesaa godt som vi Andre vidste, at Konen
tog Flasken fra ham, saasnart han kom ind ad Døren.
Naar han saa kom tilbage, lyste hans indsunkne Øjne af
Raseri, og han drak af Forbitrelse. Lidt efter lidt blev
han oprømt og selskabelig, og han drak for Selskabs
Skyld. Saa gav han sig til at synge, blev tør i Halsen og
drak da for Tørst, indtil han blev fuld. Saa drak han
for at blive ædru igjen; thi stakkels Kneisler havde, naar
han var fuld, den fixe Ide, at man kunde drikke sig
ædru. Ak, han blev kun mere og mere fuld, ligesom
Guldmagerne blive mere og mere fattige.
Der var mange Andre, hvis Navne jeg her kunde nævne,
lutter sunde, stærke, fuldblodige Folk, Mænd, hvis Kæmpe-
naturer aldrig kjendte til Forkølelse, Snue, Hoste, Feber
o. -desl., som den øvrige Dværgeslægt af Mennesker er
plaget med. Den eneste Sygdom, som kjendtes i Kredsen,
var Delirium, og desværre! da den begyndte, blev den
epidemisk og bortrev Mændene i Masse, som Barselfeberen
bortrev Kvinderne paa Kjøbenhavns Fødselstiftelse 1844,
eller som Kulden bortrev de franske Krigere Anno 12
Hvor ere de to Rækker af Mænd, som prydede Egebordets
Rand? Forgæves søger mit Øje dem, naar jeg besøger min
Onkels Hus. Dunhagede Ynglinge sidde paa Veteranernes
Plads, og allerede ved det andet Pæleglas falde de ned
eller komme i Slagsmaal. Nogle faa Levninger findes vel
i Invalidehotellerne, jeg mener Fattig- og Arbejdshusene;
men ak! de ere kun Skygger af, hvad de engang vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
