Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Skænkestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
For tre Aar siden saa jeg Jens Vognmand: Han trak en
Trillebør, der tilhørte Fattigvæsnet! Sic transit!))
Men Anno 1825—26, i Vinteren efter at jeg havde taget
artium, da stod min Onkels Skænkestue i sin Glans, da
havde den sit fuldstændige Mandskab af Veteraner.
Det var en af de sidste Aftener før Jul, da jeg første
Gang efter min Ankomst betraadte denne ,,Mindernes Hal".
Onkels Karle sad ved Nadveren otte i Tallet; ved den
øverste Ende af Bordet thronede Anders Rundhat, Kneis-
ler, Tyvelse, Jens Vognmand, Spillemanden fra en nær-
liggende Landsby samt en Gaardmand, der faa Aar til-
bage havde mistet sin Gaard i Proces med Herskabet.
De havde allerede en Times Tid været samlede efter
deres Dagarbejde, og man kunde se det paa dem. Sko-
mager Hansen sad paa sin Stol noget afsides, skraas
for Bordenden, altsaa omtrent i samme Stilling til de
Øvrige som Karlsvognens syvende Stjerne til de andre
sex Stjerner.
Altsammen var i den gamle Skænkestue, som da jeg
sidste Gang havde forladt den: Den samme Skænk, hver
Mand paa den samme Plads, med de samme Pæleglas
for dem, med det samme duggede Blik — Familiemale-
rierne i min Onkels Sal havde ikke holdt sig mere stille
og uforandret. Følelsen af, at jeg selv var kommen videre,
vaagnede saa levende hos mig, Stolthed og en næsten
poetisk Opfattelse af Hjemmets patriarkalske Hyggelig-
hed bølgede paa engang i mig, og med Jubel i Stemmen
raabte jeg: ,,;God Aften! Singot Folk!" idet jeg fra Trap-
pen sprang ned i Stuen. Karlene havde vistnok hørt,
hvorledes Onkel den foregaaende Aften, da der var Gilde
til Ære for mig, havde raabt ,,Hurra for Studenten!"; de
rejste sig Alle og raabte: ,,Hurra for Studenten!"
De syv ,,Gjæster" havde ikke deltaget i denne Demon-
stration, men formodenlig betragtet den som vedrørende
Husets indre Anliggender. Et Øjeblik syntes de vel at
spidse Øren som gode Kjøreheste ved en fjern Larm, men
fortsatte strax derpaa uden at blive sky deres Forretning.
Og det er denne Eders Energi, denne stoiske Kold-
blodighed, dette Nil admirari”), som endnu henriver mig
1) Saaledes forgaaer (underforstaaet Verdens Herlighed). 2) Intet at
beundre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
