Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Tømmerpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
nylig havde forekommet mig saa smilende og munter, blev
alvorlig og mørk; min Moralitet oprørtes pludselig over
Forholdet mellem de to unge Mennesker, og jeg sagde til
mig selv, at det var min Pligt at fortælle, hvad jeg vidste.
Men hvergang jeg saaledes havde bevist for mig selv, at
Tavshed vilde være en Fejl, baade imod Sædeligheden og
imod selve det unge Par, der ilede Fordærvelsen imøde,
paakom mig en Følelse af, at mit Bevis dog ikke duede,
at jeg var en Forræder, naar jeg talte.
Hemmeligheden begyndte at pine mig, jeg led ved at
bære paa den; saaledes maa Kong Midas’s Barber have
været tilmode, da han havde opdaget, at hans Herre havde
Æselsører. Jeg tror, jeg var blevet syg, hvis ikke Skjæbnen
havde forbarmet sig over mig.
Et Par Dage efter gik jeg en Morgen nede paa Tømmer-
pladsen frem og tilbage foran det løse Brædt. Det var min.
eneste Fortrolige, jeg havde fattet en Slags Kjærlighed til
dette Brædt og tilbragte en stor Del af Dagen i dets Nær-
hed. Pludselig saa jeg min Onkel komme nede fra Stranden.
Han bar en Træsko i Haanden og gik usædvanlig hurtig;
jeg kunde ved første Øjekast se, at der var Noget i Vejen.
»Nu har jeg Tyven!" raabte han, da han fik Øje paa
mig.
»Hvilken Tyv, Onkel?”
»En af dem, der stjæle mit Tømmer — her har jeg
Beviset!"
Med disse Ord løftede han Træskoen i Vejret og rystede
den med truende Triumf.
,Jeg skal gjøre kort Proces!" vedblev Onkel; ,,alle mine
Folk skal i Forhør, og Ole Jensen skal strax arresteres.”
»Men, Onkel, hvad har De da opdaget?"
»Jeg har opdaget, hvem der var her paa Pladsen for-
leden Nat! Jeg har gaaet og lirket og passet paa og set
alle mine Folk stift i Ansigtet; men jeg kunde ikke op-
dage Noget. Ligesom jeg laa inat, faldt det mig ind, at
Tyvene vist vare retirerede ud over den lille Plet, der
ved Lavvande er aaben mellem Stakitet og Stranden, og
at man mulig kunde finde Spor inde i Vænget. Jeg kunde
ikke sove af Længsel efter Daggryet. Nu har jeg været der
— rigtig, der var Spor, og en halv Snes Skridt hinsides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
