Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Rullestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
Undertiden blev ogsaa en Karl, der vilde skynde sig frem,
under Latter holdt tilbage af hele Rækken; jo ivrigere
han teede sig for at komme løs, desto stærkere blev
Latteren, indtil han lovede at give Ekstrakt, saa slap han.
Jeg fandt Alt dette saa morsomt, at jeg spurgte Ole, om
han ikke ogsaa vilde rulle. Dertil svarede Ole: ,,Tys,
Lodvig; det er Noget, Han ikke forstaar sig paa endnu.”
Da alle Pigerne vare færdige, gik en af dem ud og kaldte
paa Fransine, Tantes Stuepige. Fransine var en Bondepige;
men som Barn var hun kommen i Tantes Tjeneste, og
havde derved faaet et kjøbstadmæssigt Udseende; hun var
ikke saa rød i Ansigtet som de andre Piger og gik heller
ikke med Træsko og svære, struttende Skjørter; men
blandt Husfolkene var hun godt lidt, fordi hun slet ikke
var stolt, hvilket Sagnet fortalte, at den forrige Stuepige
havde været.
Fransine kom hurtig ind med en lille Bunke Linned,
hilste mildt: ,,;God Aften i Stuen!" og omviklede en Rulle-
stok; derpaa lagde hun den under Rullen og lød, som om
hun vilde give sig til at rulle alene. Da forlod Ole sin
Plads i Rækken, uden at Nogen holdt ham tilbage, stil-
lede sig ved Rullen og trak den for Fransine. Fransine saa
ikke op, medens de rullede; men, da de vare færdige,
gav hun Ole Haanden, saa venlig paa ham og sagde: ,,Tak,
Ole!f I dette Øjeblik foer et saadant Udtryk af Glæde over
Oles Ansigt, at jeg uvilkaarlig blev glad og raabte: ,,Jeg
vil ogsaa rulle!" Marie, Kokkepigen, sagde: ,,Saa skulde
vi nok have Bud efter den lille Emilie; men I To ere
for smaa endnu dertil.” Men med den lille Emilie er det
en lang Historie, og den vil jeg ikke omtale nu.
Det var mod Slutningen af Sommerferien, at denne
Rullestue fandt Sted, og jeg maatte rejse ind til Kjøben-
havn, i Skole, uden at være tilstede ved flere.
Da jeg i Juleferien kom tilbage, havde jeg en stor
Glæde: Min Fætter Anton var i Besøg hos Onkel. Nu havde
jeg Onkel, Tante, Ole, hele Huset og desuden Fætter An-
ton — jeg vidste ikke, hvorledes jeg skulde dele mig
imellem dem, jeg havde næsten Mere at holde af, end
jeg kunde overkomme.
Anton Falsen var den, jeg blandt alle Mennesker helst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
