Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Rullestuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
— ,Paa Ham, stakkels Dreng?" sagde Ole og gav sig ivrig
til at fyre under Kjedlen.
Samme Aften var der Rullestue, og jeg fulgte med
Ole derover. Det gik hele Tiden til ligesom sidst; men, da
der var sendt Bud efter Fransine, kom hun ikke saa hur-
tig som dengang og sagde ikke saa venlig: God Aften i
Stuen! Alle de Andre tav, da hun kom ind, og medens
hun viklede Tøjet om Stokken, kunde man næsten høre
de Tilstedeværende drage Aande. Da huri stéd ved Rul-
len, varede det en lille Stund, inden Nogen bød sig til at
hjælpe hende; men endelig traadte Ole frem af Rækken
ligesom forrige Gang. Han greb i Hanken, og ved det
første Ryk trak han den store Rulle saa stærkt til sig,
at den væltede over og blev hængende. Fransine kastede
Stokken paa Gulvet og ilede ud af Stuen.
Ole gik med nogle af Karlene over i Butiken og for-
langte ,,Extrakt rundt" og var usædvanlig lystig; men efter
kort Tids Forløb blev han tavs og stillede sig hen i Bu-
tikdøren.
Som han stod der, kom min Fætter fra Gaden. Paa
Tærskelen rystede han Sneen af sin Chenille og vilde
derpaa fortsætte Vejen i Retning mod Dagligstuen; men
netop paa denne Side af Døren stod Ole. Anton kunde
være gaaet uden om ham; men, da han havde kastet et
Blik paa Ole, sagde han: ,,Gaa af Vejen!"
Ole lod, som han ikke hørte det, og blev staaende;
de andre Karle trængte sig sammen i Klynge henne ved
Disken.
»Hørte Han ikke, jeg sagde, Han skulde gaa af Vejen?”
raabte min Fætter.
Ole lænede sig mod Dørstolpen og svarede: ,,Der har
altid, lige til i Aften, været Plads til To i Husbonds
Dør.”
En af Karlene fnisede; de andre trak sig endnu tættere
sammen.
»Af Vejen, Knægt!’ raabte min Fætter hæftig; ,,eller
jeg skal lette Ham!"
Ole svarede: ,,Det var bedst, Han lettede sig selv."
Min Fætter blev ude af sig selv: ,,Vil Din Slyngel gjøre
Nar af mig?" skreg han og greb Ole i Brystet. Men Ole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
