Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS 335
passer han da ikke paa i Aften! Mens jeg tænkte saa-
ledes, blev Kortet trukket, og jeg vandt, og i samme Øje-
blik hørte jeg ganske tydelig, at Noget stod bagved mig og
grinede. Jeg blev ved at vinde, og den underlige Grinen
blev ved; men jeg turde ikke vende mig om. Da jeg saa
havde vundet Alt, Alt, hvad der var af Værdi ved Bordet,
og de hørte op, saa løb jeg hjem, og det grinte bagved mig
lige hertil Døren. Men jeg har jo ikke forskrevet mig til
Fanden, fordi jeg tænkte det om ham, vel Kristian? ....
OS ;jeg-skal aldrig mere r-mit:Liw røre et: Kort...
Jeg vil hjem! Skaf mig fat i Jens Vognmand! Jeg er saa
fortumlet, jeg ved ikke, hvor jeg skal gaa hen for at finde
ham .... staa op, skynd Dig!" — Jeg fik fat i Jens
Vognmand, som ikke kunde finde sig i, at Markedslæsset
skulde kjøres urørt hjem, og til min Broders store Gru
ytrede, at det kunde Fanden begribe. Men tilsidst fandt
han sig dog i at spænde for. Da min Broder havde sat
sig op, og Vognen begyndte at bevæge sig, kastede han et
langt Blik udoverr Teltene og Barakkerne og raabte:
»Farvel, Hjembæk! Vi To ses aldrig mere.”
Der hengik ikke lang Tid efter Johans Hjemkomst,
før hele Byen talte om den mærkelige Forandring, der var
foregaaet med ham. Johan fandt paa sin Side, at der var
foregaaet en stor Forandring med Byen. Der syntes ham
at være langt flere venlige Ansigter nu end før. Flere af
de gamle Kjøbmænd, som tidligere havde vrikket ær-
gerlig med Hovedet, naar de gik ham forbi, kom nu ind
i hans Butik og slog en lille Faddersladder af med ham;
en og anden lod sig ogsaa paa en fin Maade mærke med,
at, hvis han i en snever Vending skulde behøve en lille
Haandsrækning, saa kom det ikke an paa et Par hun-
drede Daler mer eller mindre. Fler end en af de værdige
Matroner, i hvis Hus han kom, behandlede ham med
moderlig Omhyggelighed, ja viste ham næsten Medliden-
hed som et Barn, der for tidlig er blevet moderløs, og
Johan troede at bemærke, at det især var saadanne Ma-
troner, som havde giftefærdige Døtre. Men, hvad enten
Onkel Johan paa den Tid havde et haardt og uskjønsomt
Gemyt, eller han følte sig uværdig til den store Ære, man
tiltænkte ham, nok, han vedblev at leve som Ungkarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
