Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
Hans Handel tiltog, hans Gaard udvidede sig ved nye
Tilbygninger, med Brænderi, Bryggeri og Magasiner, hans
Hustyende blev hver Skiftedag talrigere; men han havde
ingen elsket Ægtefælle til at bestyre Huset, holde vaagent
Øje med Pigerne og sørge for hans egen Bekvemmelighed,
og Byens kvindelige Befolkning talte tidt om, at den stak-
kels Mand vist blev skammelig forsømt og bestjaalet. Ene
Johan syntes at værre blind for disse Ulemper og ikke
føle noget til dem. Rigtignok bemærkede man, at hans
Stuepiger skiftede næsten hvert Halvaar; men, da de i
Almindelighed strax efter bleve gifte og fik et godt Udstyr
fra ham, var man ikke berettiget til at tro, at der havde
været nogen Misfornøjelse fra hans Side.
Endelig i Aaret 1802 skete det, at Johan gjorde en
Rejse til Lybæk. En saadan Rejse var i de Tider noget
saa Usædvanligt, at den vakte almindelig Opsigt, og fra
den Tid af var det, at Johan Falsen stedse blev nævnt som
Byens første Kjøbmand. Overfarten gik meget heldig;
men paa Tilbagevejen blev Skibet under de pommerske
Kyster overfaldet af en stærk Storm. Masten knak og
dræbte i Faldet Skibsføreren, al Orden ophørte, Skibet
drev om som et viljeløst Legetøj for det oprørte Hav, og
der øjnedes intet Haab om Frelse.
Johan laa nede i Kahytten, og i det skrækkelige Øje-
blik, da Masten knak og Skibsfolket skreg, beskæftigede
han sig, mærkelig nok, med sine Stuepiger. Han opreg-
nede alle Navnene, ligefra Marie til Anne Kirstine, og da
han havde endt, faldt han paa Knæ og lovede med høj
Stemme Gud, at, hvis han friede ham af denne Fare, saa
vilde han gifte sig med den første, den bedste Borger-
mandsdatter, han traf efter Hjemkomsten til Danmark.
Med dette Offer syntes Storm og Bølger at lade sig for-
sone, Skibet strandede lykkelig paa Rygen, og to Maane-
der efter stod Onkel Johans Bryllup med min Tante Re-
gine. Det er længe efter den Tid, at min Erindring om
Huset begynder. Da jeg første Gang saa det, var dets Ung-
dom og Spirekraft forbi, det stod fuldvoxet som de to
Egetræer, der udbredte deres skyggefulde Grene indenfor
Porten. Det var ikke nogét regelmæssigt Hus; man kunde
paa dets Afdelinger kjende de forskjellige Perioder, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
