Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer fra min Onkels Hus - Onkel og hans Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 ERINDRINGER FRA MIN ONKELS HUS
bakken, hvor Onkel havde opbygget en Række Smaa-
huse for fattige Folk, hvorfor Kongen havde gjort ham
til Dannebrogsmand. Beboerne kom ud og hilste paa
ham og bade ham indenfor, og jeg kunde se, at han
blev usædvanlig rørt ved deres Kjærlighed. Derfra gik
vi ned til Havnen. Der laa et Skib, som blev ladet fra
et af hans Magasiner. Matroser og Arbejdsfolk hilste ham
og arbejdede med fordoblet Iver i hans Nærværelse; Kapi-
tajnen talte om Vinden og beregnede, naar han kunde
være i Norge, og med hvilken Gevinst man kunde sælge
Kornet. Jeg begreb ikke, hvorfor Onkel pludselig fik Taa-
rer i Øjnene og gik bort. Hidtil havde vi endnu ikke
vexlet et Ord; tavse fortsatte vi vor Vej ud af Byens Port
imod Onkels Marker; jeg var saa beklemt, som om der
forestod en Ulykke.
Da vi vare komne lidt udenfor Byen, tog Onkel min
Årm og sukkede dybt. Jeg tog Mod til mig og sagde:
»Onkel, hvad fejler. Dem?’ — , Ludvig" — sagde han
— ,jeg vil betro Dig det; men Du maa ikke sige Noget
til Din Tante. I Fredags Aftes, da jeg gik forbi det lille
Magasin og kiggede ind, saa jeg min Fader." — Ved
disse Ord bøjede Onkel sig ned over mig og stirrede
paa mig.
Jeg følte en Rædsel snige sig igjennem alle Aarer; men
Følelsen af, hvad jeg skyldte den gamle Mand, gav mig
Kraft til al fremtvinge el Smil og svare: ,,Aa, Onkel,
vil Du. tro: paa Sligt!"
»Han saa stift paa mig!’ vedblev Onkel og lukkede
et Sekund Øjnene.
»Det er. jo let at. forklare," sagde; jeg; De btænker
altid paa ham, naar. De ser ind i Magasinet; nu er jeg
blevet Kandidat og hedder ligesom han, og det har for-
modenlig bragt Dem til at tænke mere levende paa ham
end sædvanlig, saa De har bildt Dem ind at se ham liv-
agtig for Dem."
»Ja, men, Ludvig, jeg siger Dig," vedblev Onkel med
klangløs Stemme, ,,han saa stift paa mig; og han saa
mild ud, det gjorde han aldrig i levende Live.”
»Aa, Onkel, hvad vil De nu bryde Dem derom? De er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
